Tankstationen
Tænk at komme kørende på motorvejen og opdage, at bilen pludselig ikke har mere brændstof eller at du selv er løbet tør for energi.
Her er der ikke noget bedre syn, end en tankstation, hvor du kan sikre at depoterne kan blive fyldt op.
Sådan oplever eleverne også at en skoledag kan være. Energien er brugt op og der er brug for at få fyldt energi på.
Derfor har Tved Skole sin egen Tankstation, som eleverne kan ”køre” ind på og blive tanket op positiv energi, ro og en meget nærværende voksen. Der er mulighed for at tage en pause med lukkede øjne, sidde og lytte til en lydbog, bygge lidt LEGO, tegne, spille et spil, læse en bog eller blot sidde at snakke med en voksen.
Tankstationen er kun åben for de elever, der har en aftale med de voksne på skolen og hvor forældrene er informeret.
Som i den virkelig verden er Tankstationen ikke et sted, vi opholder os på i længere tid ad gangen. Det vil sige, at langt de fleste elever, der kommer på Tankstationer, er der i 10 – 20 minutter.